Salgs - og leveringsbetingelser for serviceydelser for GreenLead ApS

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder, version 1.1 26-06.2024

1. Anvendelse

1.1 Anvendelse. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om GreenLead, CVR 43467697, (”Virksomheden”), for salg og levering af serviceydelser til erhvervskunder (”Kunden”). 

2. Aftalegrundlag

2.1 Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af serviceydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget. 

2.2 Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt. 

2.3 Juridisk status. Hver af parterne skal straks give hinanden underretning, hvis parten ændrer status som juridisk person, kommer i betalingsvanskeligheder, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.  

3. Serviceydelser

3.1 Standard. De serviceydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, udføres fagligt korrekt, og skal leve op til den aftalte kvalitet.

3.2 Kundens medvirken. Kunden skal give Virksomheden adgang til personale, systemer, ressourcer og oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at udføre serviceydelserne.

3.3 Lovgivning og standarder. Kundens er ansvarlig for, at serviceydelserne opfylder lovgivning inden for kundens forretningsområde. Virksomheden er ansvarlig for at serviceydelserne opfylder gældende lovgivning inden for virksomhedens fagfelt.

4. Pris og betaling

4.1 Pris. Prisen for serviceydelserne følger af kontrakt, tilbud eller E-mail. Såfremt intet er aftalt, anvendes 2.000 kr. per time indekseret fra 1/1 2022. Alle priser er eksklusive moms. 

4.2 Prisregulering. Hvert år ved årsskiftet reguleres aftalte priser med det almindelige prisindeks fra Danmarks statistisk, for nærmeste 12 måneders periode. Prisreguleringen er minimum 2%, medmindre andet er aftalt specifikt. 

4.3 Kørsel. Transporttid og kørsel i Virksomhedens egne biler i forbindelse med udførelsen af serviceydelser refunderes af kunden med 500 kr. per times transport. Det kan aftales i stedet at anvende de satser, der til enhver tid fastsættes af staten per km. Ved bro, færge, fly, tog, parkering, faktureres efter pkt. 4.4. 

4.4 Udgifter. Udgifter til kost og logi m.v. i forbindelse med udførelsen af serviceydelser refunderes af kunden til kostpris plus et håndterings- og udlægstillæg på 8 %. 

4.5 Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer for serviceydelser senest 14 dage efter fakturadato, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. 

4.6 Fakturering. Ved aftaleindgåelse af fastpriskontrakter, faktureres 50% af kontraktsummen ved tiltrædelse af aftale, og 50% ved aflevering, medmindre andet aftales skriftligt. 

4.7 Reservation af tid. Hvis en aftale har en karakter hvor en tidsperiode i Virksomheden bookes af kunden til udførelse af serviceydelser, forudfaktureres værdien af reservationen senest 3 måneder forud for reservationen, for at mindske risiko for tab for virksomheden. Efter endt reservationsperiode, opgøres det præcise timeforbrug og der udfærdiges en korrigerende opgørelse.  Såfremt kunden har aflyst mere end 33% af den reserverede tid, faktureres kunden for 67% af reservation, for at dække for tab fortjeneste hos virksomheden.

4.8 Stop af påbegyndt arbejde. Såfremt virksomheden har påbegyndt aftalt arbejde for Kunden, har Virksomheden ret til at fakturere for sit udførte arbejde, selvom opgaven stoppes af Kunden. Kunden har ret til at få udleveret arbejde som i sådanne tilfælde ikke er færdigt. 

5. Forsinket betaling

5.1 Rente og rykker. Hvis kunden undlader at betale en faktura for serviceydelser rettidigt af årsager, som Virksomheden er uden ansvar for, har Virksomheden ret til rente af det forfaldne beløb på 1 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker. Hver rykker kan påføres et rykkergebyr i henhold til gældende lovgivning. 

5.2 Ophævelse og inddrivelse. Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for serviceydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden ud over rente og rykker efter pkt. 5.1 ret til at: (i) ophæve salget af de serviceydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af serviceydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) sende fordringen til inddrivelse, eller (iv) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende. 

6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser

6.1 Tilbud. Virksomhedens tilbud er gældende i 10 hverdage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet. 

6.2 Ordrebekræftelser. Virksomheden tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på serviceydelser til kunden skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Virksomheden. 

6.3 Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på serviceydelser uden Virksomhedens skriftlige accept. Mundtlige aftaler skal således skriftliggøres, for at sikre enighed.

7. Levering

7.1 Leveringstid. Virksomheden leverer serviceydelser senest til den tid, der fremgår af Virksomhedens ordrebekræftelse. Virksomheden har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet. 

7.2 Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle serviceydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den meddeles skriftligt til Virksomheden inden 30 dage. Hvis en fejl eller mangel, som kunden har opdaget eller burde have opdaget, ikke meddeles til Virksomheden inden 30 dage, kan den ikke senere gøres gældende.  

7.3 Arbejdstid. Virksomheden forpligter sig til at udføre arbejdet for Kunden som aftalt inden for normal arbejdstid, under hensyntagen til almindelige danske skoleferieperioder.

8. Forsinket levering

8.1 Meddelelse. Hvis Virksomheden forventer en forsinkelse i leveringen af serviceydelser informerer Virksomheden Kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid. 

8.2 Ophævelse. Hvis Virksomheden undlader at levere serviceydelser senest 14 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som Kunden er uden ansvar for, kan Kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, med 5 hverdages varsel ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering. 

9. Kvalitet

9.1 Udbedring af fejl. Virksomheden garanterer, at serviceydelser er fri for væsentlige fejl og mangler i udførelse. Fejl rettes i 30 dage efter leveringen uden beregning. Hvis Virksomheden foretager fejlrettelser, påbegynder nye 30 dage i forhold til det udbedrede af ydelsen. 

9.2 Undtagelser. Virksomhedens udbedring af fejl omfatter ikke fejl eller mangler, der: (i) er uden nævneværdige konsekvenser for kundens resultat, (ii) brug i strid med Virksomhedens instruktioner eller almindelig praksis eller til ikke-aftalte formål, (iii) afhjælpning eller ændring udført af andre end Virksomheden, eller (iv) andre forhold, som Virksomheden er uden ansvar for. 

9.3 Afhjælpning. Inden rimelig tid, dog højest 14 dage, efter at Kunden har afgivet meddelelse til virksomheden om en fejl, afhjælper Virksomheden fejlen eller manglen. 

10. Ansvar

10.1 Ansvar. Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget. 

10.2 Ansvarsbegrænsning. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 50 % af det salg af serviceydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i de forudgående 12 måneder. Eksterne omkostninger som Virksomheden har afholdt på foranledning af Kunden, fragår en opgørelse af forudgående 12 måneders netto fakturerede beløb. 

10.3 Indirekte tab. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt. 

10.4 Force majeure. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, isforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, tyveri, hærværk, alvorlig sygdom og  arbejdsstridigheder, men ikke begrænset til disse. 

11. Immaterielle rettigheder

11.1 Ejendomsret. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med Virksomhedens udførelse af serviceydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden. 

11.2 Reference. Virksomheden har lov til at anvende Kunden som reference på egen hjemmeside og i markedsføringsøjemed, så længe dette ikke afslører forretningskritiske forhold hos Kunden.  

11.3 Licens. Kunden har en tidsubegrænset, vederlagsfri, overdragelig licens til at anvende de immaterielle rettigheder, der opstår i forbindelse med Virksomhedens udførelse af serviceydelser, til formål, der falder inden for kundens sædvanlige forretningsområde, eller som særskilt er aftalt mellem parterne.  

11.4 Undtagelser. Modeller eller præsentationer, som ikke er udviklet specifikt til Kunden, overgår ikke til Kundens ejendom og eller som licens, og må kun anvendes som aftalt. Virksomhedens materialer må ikke anvendes til formål som påfører Virksomheden et tab, ej heller konkurrerende aktivitet. 

11.5 Krænkelse. Virksomheden er ikke ansvarlig for leverede serviceydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder, medmindre krænkelsen er forsætlig. I det omfang Virksomheden måtte blive mødt med påstand om leverede serviceydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder, skal kunden skadesløsholde Virksomheden. 

12. Fortrolighed

 

12.1 Beskyttelse af kundeinformation. Virksomheden må ikke videregive forretningsoplysninger om kunden som virksomheden får til kendskab under sit arbejde for kunden. Undtaget herfra er information som er offentlig tilgængelige. 

12.2 Videregivelse og brug. Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge Virksomhedens erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige. Såfremt dele af materiale er offentligt tilgængeligt, gør det ikke at helheden af Virksomhedens materiale, ikke længere skal anses som beskyttet og fortroligt, og må ej heller videregives uden aftale.

12.3 Beskyttelse. Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 11.1. – 12.1 Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab. 

13. Behandling af personhenførbare oplysninger

13.1 Behandling. Virksomheden behandler personoplysninger under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og -loven. Oplysninger om Kundens navn, adresse, e-mail, telefonnummer, mv. benyttes alene i forbindelse med opgavens udførelse og administration.  

13.2 Den registreredes rettigheder. Virksomheden efterlever den registreredes rettigheder i henhold til lovgivningen (bl.a. ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse, dataportabilitet og klage). 

13.3 Opbevaring og videregivelse. Virksomheden opbevarer oplysningerne for at opretholde historik over aktivitet med kunden, og for bedst at kunne servicere kunden i fremtiden. Virksomheden hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre Kunden har givet accept til dette.  

13.4 Kontakt. Ønsker Kunden oplysninger om, hvilke data der bliver behandlet, at få data slettet eller korrigeret, kan Kunden kontakte info@greenlead.dk

14. Gældende lov og værneting

14.1 Gældende lov. Parternes samarbejde er i alle henseender underlagt dansk ret. 

14.2 Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samarbejde, skal afgøres ved en dansk domstol. 

15. Aftaletiltrædelse og varighed

15.1 Tiltrædelse af aftale. Aftaler betragtes som indgået, både ved underskrift, E-mail-bekræftelse, og ved mundtlig accept. Ved mundtlig accept påbegyndes opgaven, og standes denne ikke af kunden inden 7 dage, anses dette for fuldgyldig accept af aftaler, priser og Virksomhedens standardvilkår. 

15.2 Varighed. Parternes forpligtelser efter pkt. 11.1 – 12.2 gælder under parternes samarbejde og uden tidsbegrænsning efter samarbejdets ophør uanset årsagen til ophøret. 

Scroll to Top