All the buzz
ESG er på mange læber i disse dage. Sidste år talte alle om klimaregnskaber og for 5-7 år siden talte vi alle sammen om FNs 17 verdensmål. Og længere tilbage endnu talte vi mange om Corporate Social Responsibility (CSR), og om at forlade paradigmet omkring at virksomhedens eneste formål var at tjene penge til aktionærerne.
Som virksomhedsejer, direktør eller ledende medarbejder for økonomi, så kan man godt blive lidt træt af at der hele tiden kommer nye begreber og forkortelser som man skal forstå, og måske implementere, for ikke at virke som en gammel støvet dinosaur. Er det bare et ræs i stil med jagten på hele tiden at have den nyeste Iphone, og er det hele bare spil for galleriet, uden at skabe reel forandring?
Det er et helt rimeligt spørgsmål, som ikke kan besvares med blot et ”Ja”, eller et ”Nej”. Først ultrakort om hvad den nyeste forkortelse drejer sig om.
ESG – Hvad er det?
ESG handler om at arbejde struktureret med ’Bæredygtighed’, og har rod i EU, som i slutningen af 2022 vedtog et direktiv som i daglig tale kaldes for CSRD. I direktivet angives en indfasning omkring rapportering af bæredyghedsinitiativer, omkring miljø, sociale forhold og god virksomhedsledelse. Under de 3 bogstaver gemmer sig håndgribelige standardiseringer omkring rapportering af CO2-udledninger, vandforbrug, medarbejdertilfredshed, lige løn for køn, diversitet i ens arbejdsstyrke, kontrol af leverandører ift. børnearbejde, uafhængighed af ledelser og bestyrelser ift. deres ejere, og og meget mere. Alle store børsnoterede virksomheder i EU skal efterleve det nye regelsæt for regnskabsåret 2024, og herefter mellemstore virksomheder i 2025, og noterede SMV’er fra 2026. Helt grundlæggende stilles der krav om at 1) udvælge relevante målepunkter ud fra European sustainability reporting standards (ESRS) i samarbejde med virksomhedens interessenter, rapportere årligt på disse måltal, sætte mål for forbedring af disse måltal, samt have konkrete politikker for virksomhedens adfærd inden for disse fokusområder. Og så kræver det ekstern revision. Der er nogen revisorer der er i gang med at opkvalificere sig til de nye standarder, og rapporteringsopgaven spås at vokse med ca. 30 % for de omfattede virksomheder. Det er ok at tænke ”Suk” kære regnskabsansvarlige, men det er med at komme ind i kampen, for der er næppe nogen vej udenom.
Så helt kort så standardiserer ESG måden vi arbejder med og rapporterer omkring bæredygtighed, for at sikre gennemsigtighed på tværs af virksomheder til gavn for investorer og befolkningen. Det er EU’s ambition at der derigennem skal ske en positiv forskel for bæredygtighed i verden. Og det er udsprunget af EU’s store Green Deal fra 2019 som blandt andet har som mål at EU skal være klimaneutral i 2050. What’s not to like!
Kejserens nye klæder
Hvis vi starter med argumenterne for at det hele bare er ”Kejserens nye klæder”, så vil de nogenlunde gå sådan her:
”ESG handler om rapportering, tal og politikker. Verdensmål handler om at sætte mål og udvælge de sager som virksomheden vil arbejde for. CSR handler om at beskrive alt det man allerede gør som er godt. Rapportering kommer ikke til at rede verden, der skal handling til.”
”Så længe vi i Europa og måske noget af Vesten er alene om at arbejde med ESG og alt det andet der skal rede verden, så kan vi ikke gøre nogen nævneværdig forskel for klima, social ulighed i verden, hungersnød og fattigdom, slaveri, børnearbejde, korruption, og så videre. Kina, Rusland, Indien og så mange andre lande, som er mange flere end os, gør alligevel som det passer dem, og så kan vi i min virksomhed med 100 ansatte ikke gøre hverken fra eller til.”
Den argumentation er ikke helt forbi målskiven, og så alligevel. I hele verden står der danske vindmøller, Kina er verdens største producent af elbiler, og antallet af børnearbejdere i verden falder år for år, på trods af at der fødes 70 mio. flere mennesker hvert år end der dør…der bliver altså flere af os mennesker, men færre børnearbejdere under 14 år. Så måske er der faktisk nogle indsatser der får udviklingen til at gå den rigtige vej.
Det nytter noget med ESG, selv i lille bitte Nørre Ormeslev
Argumenterne for at det nytter noget er tilsvarende i den her stil:
”I et velstående samfund som Danmark, må vi gå forrest omkring bæredygtighed. Vi viser vejen som andre kan følge, og vi laver god forretning hele vejen igennem. Vi viser andre lande at grøn energi er en god forretning, og at fokus på ressourceforbrug er almindelig sund fornuft, som sparer både for miljøet og pengepungen”
”At have gode arbejdsvilkår og høj tilfredshed iblandt medarbejderne på arbejdspladsen er en moralsk forpligtigelse, som vi i Danmark ikke giver køb på. Hvis ikke vi sørger for gode arbejdsforhold, så smutter vores medarbejdere jo bare, og rekrutteringsomkostninger, oplæring og ressourcemangel, koster langt mere, end gode arbejdsvilkår gør. Så det er kun sund fornuft at arbejde med forbedringer her.”
”Medvirken til korruption kan måske på kort sigt sikre en ordre, men risikerer vores omdømme på lang sigt, så vi mister alle vores kunder. Simpel risk management viser at det hverken kan betale sig at medvirke til korruption, vende det blinde øje til børnearbejde, eller have leverandører som tilsviner miljøet.”
Hvis man ikke synes at argumenterne holder vand, så taler data sit eget sprog. Undersøgelser af McKinsey, Bain Consulting og et væld af andre velrenomerede rådgivervirksomheder som lever af at få virksomheder til at klare sig bedre, viser at det at arbejde aktivt med bæredygtighed gør følgende:
- Virksomheder med fokus på bæredygtighed opnår størst overskud
- Virksomheder med mere tilfredse medarbejdere har størst overskud
- Virksomheder med bæredygtighedsstrategier har letter og billigere adgang til finansiering
- Virksomheder som har diversitet i deres ledelse og bestyrelse voksede næsten dobbelt så meget i gennemsnit i 2023.